Herunder kan du læse nærmere om, hvilke ting, du skal tage højde for, inden du skal bygge eller grave på land eller i havet, søer eller åer. Du kan få forklaret, hvad en forundersøgelse er, og hvilke fordel der er forbundet med denne. Desuden kan du se, hvem der betaler for arkæologens arbejde.
Kommunerne skal, når de giver en byggetilladelse, underrette museet om tilladelsen. Museet undersøger herefter, om der allerede er registreret fortidsminder på det berørte areal. Du kan også selv bede museet om en udtalelse, om der findes fortidsminder på arealet. Hvis det ikke er nok at foretage en arkivalsk kontrol for at komme med et fornuftigt skøn, kan museet foreslå, at der bliver udført en forundersøgelse. Det er bygherrens, altså din beslutning, om en forundersøgelse skal foretages.
En forundersøgelse eller udtalelse kan ses som en forsikring mod uforudsete udgifter til arkæologiske undersøgelser.
Du får på et tidligt tidspunkt en vurdering af risikoen for, om der findes fortidsminder på grunden. Du får samtidig et overslag over omkostningerne ved eventuelle arkæologiske undersøgelser. Du kan på forhånd tage højde for ekstra tidsforbrug som følge af eventuelle arkæologiske undersøgelser.
Forundersøgelsen kan give dig mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så eventuelle udgifter til arkæologiske undersøgelser undgås eller mindskes. I nogle tilfælde vil det nemlig være muligt at flytte byggeriet, så det ikke berører eventuelle fortidsminder.
Hvis museet i en udtalelse eller efter en forundersøgelse har sagt god for, at der kan bygges på det berørte areal, og der alligevel dukker fortidsminder op, er det museet eller Kulturstyrelsen, der betaler for de nødvendige undersøgelser.
Forundersøgelsen: Retningsgivende, men afhængig af skøn fra sag til sag, er grænsen for egenbetaling af en forundersøgelse sat omkring 5000 m2, eller hvis grunden indgår som en del af en større udstykning.
Hvis det berørte areal er under 5000 m2, er det almindeligvis (men ikke altid) museet, der betaler forundersøgelsen. Hvis arealet er større, eller hvis byggegrunden befinder sig i en middelalderlig bykerne, som det kan være tilfældet i købstæder, er det almindeligvis bygherren selv, der skal betale.
Hvis der dukker fortidsminder op ved en forundersøgelse, kan du vælge at ændre eller flytte projektet væk fra fortidsminderne, så de ikke berøres, og en arkæologisk undersøgelse kan undgås. Du kan også vælge at lade fortidsminderne undersøge.
Undersøgelsen: Det er bygherren, der skal betale for den egentlige undersøgelse. Museet kan efter forundersøgelserne oplyse dig om, hvor meget en undersøgelse vil koste.
Kulturstyrelsen betaler for undersøgelsen, hvis arealet af museet er erklæret “fortidsmindefrit”, og der alligevel dukker fortidsminder op.
Hvis man ikke ønsker at benytte sig af tilbuddet om en udtalelse eller forundersøgelse, og der dukker fortidsminder op, skal arbejdet standses øjeblikkeligt, og museet skal underrettes på tlf. 96 11 50 10. Overholdes dette ikke, kan det medføre politianmeldelse.
Museet er gerne behjælpelig med besvarelse af yderligere spørgsmål på 96 11 50 10. Man kan også henvende sig skriftligt på: info@holstebro-museum.dk
Er der tvivlsspørgsmål, afgøres disse af Slots- og Kulturstyrelsen.
Strandingsmuseum St. George har marinarkæologisk ansvar for en stor del af Nordsøen, den vestlige del af Limfjorden samt søer og åer i en god del af Midt- og Vestjylland.
Støder du på fund mv. på stranden eller i havet, skal du kontakte marinarkæolog Anders M. Jensen på tlf. +45 2226 3308 eller på mail anders.jensen@strandingsmuseet.dk.
Du skal også kontakte Anders M. Jensen, hvis du skal bygge på havet (Havvindmøller mv.).
De følgende oplysninger er rettet mod dig, som er råstofindvinder. Herunder kan du blandt andet læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis du støder på fortidsminder under råstofindvinding, og hvordan du kan undgå at arbejdet forsinkes af arkæologiske undersøgelser. Desuden kan du se, hvem der betaler for arkæologens arbejde.
Hvis man støder på fortidsminder ved råstofindvinding, skal det arbejde, der berører fortidsmindet, standses, og museet kontaktes omgående. For at undgå dette anbefaler museet, at man tager imod et eventuelt tilbud om en forundersøgelse, da dette vil kunne mindske risikoen for standsning af arbejdet og dermed uforudsete udgifter, når råstofindvindingen er sat i gang.
En forundersøgelse kan ses som en forsikring mod uforudsete udgifter til arkæologiske undersøgelser. Hvis området efter en forundersøgelse er erklæret frit for fortidsminder, og der alligevel dukker noget op, bliver den efterfølgende udgravning betalt af Staten.
Forundersøgelsen: Retningsgivende men afhængig af skøn fra sag til sag er grænsen for egenbetaling af en forundersøgelse sat omkring 5000 m2. Hvis det berørte areal er under 5000 m2, er det almindeligvis (men ikke altid) museet, der betaler forundersøgelsen. Hvis arealet er større, er det almindeligvis bygherren selv, der skal betale.
Hvis der dukker fortidsminder op ved en forundersøgelse, kan du vælge at ændre eller flytte projektet væk fra fortidsminderne, så de ikke berøres, og en arkæologisk undersøgelse undgås. Du kan også vælge at lade fortidsminderne undersøge.
Undersøgelsen: Det er bygherren, der skal betale for den egentlige undersøgelse. Museet kan efter forundersøgelserne oplyse dig om, hvor meget en undersøgelse vil koste. Staten betaler kun for undersøgelsen, hvis arealet af museet er erklæret “fortidsmindefrit”, og der alligevel dukker fortidsminder op.
De følgende oplysninger er rettet mod dig som er landmand eller skovbruger. Herunder kan du læse om hvordan du skal forholde dig, hvis du støder på fortidsminder under jordarbejdet, eller har planer om at bygge eller ændre jordbehandling. Desuden kan du se, hvem der betaler for arkæologens arbejde.
Hvis en lodsejer ved jordarbejde i forbindelse med normal, dvs. uændret landbrugs- eller skovdrift, støder på fortidsminder, er det ikke lodsejer, der skal betale for de eventuelle efterfølgende arkæologiske undersøgelser. Det er derimod Staten, der betaler. Det er endvidere muligt at få erstatning for tab af afgrøde som følge af en arkæologisk udgravning. Du er altid forpligtet til at meddele museet, hvis du støder på fortidsminder.
Privat skovrejsning med skånsom jordbehandling anses som almindelig landbrugsdrift, og er en mindre trussel mod fortidsminderne. Derfor kan Slots- og Kulturstyrelsen yde bevilling til en sonderende forundersøgelse til påvisning og afgrænsning af registrerede fortidsminder (så som overpløjede gravhøje) med henblik på friholdelse fra tilplantning.
Overvejer du at foretage en ændring af jordbehandlingen, eksempelvis fra almindelig pløjning til dybdepløjning?
Dybdepløjning er meget ødelæggende for fortidsminder i jorden, det kan derfor anbefales at bede museet om en udtalelse og eventuelt få lavet en forundersøgelse, inden den ændrede jordbehandling tages i brug.
Museet eller Staten betaler for forundersøgelser, udtalelser og egentlige arkæologiske undersøgelser afledt af almindelig landbrugsdrift.
I forbindelse med skovrejsning sidestilles skovrejsning med dybdepløjning med anlægsarbejde så som byggemodning, byggeri osv; herunder forstås også arealer, hvor der fx skal plantes juletræer. Derfor skal skovrejser betale for forundersøgelsen i disse tilfælde, og hvis skovrejser fravælger forundersøgelse skal dybdepløjningen standses på linje med andet anlægsarbejde, hvis der påtræffes fortidsminder.
Museet er gerne behjælpelig med besvarelse af yderligere spørgsmål på 96 11 50 00. Man kan også henvende sig skriftligt på info@holstebro-museum.dk. Er der tvivlsspørgsmål afgøres disse af Slots- og Kulturstyrelsen.
Søg på De Kulturhistoriske Museer i Holstebro